Kirkens historie

Omø Kirkes historie

En stentavle i Omø kirkes sydmur fortæller, at det var kong Frederik den II, der efter reformationen i 1536 gav sin lensmand på Tårnborg ved Korsør, Eiler Krafse, besked på at opføre en kirke på Omø og ansætte en præst.Tavlen, der sidder i kirkens sydvæg, kan betragtes som kirkens dåbsattest. Den har følgende tekst:

ANNO 1574 DEN 2. AVGVSTI BEFOL KONG FREDERICH ELLER KRAVS AT INDSKICKE HER CHRISTEN AF TORNBORGE AT VERE THEN FØRSTE BOSEINDES SOGNEPRÆST TIL OMØ OG AGERSØ OG SKICKE HANNOM SIN GODE OPHOLD OG VOR HER CHRISTEN PREST HER XXXVI ÅR OG DØDE TEN 12 MAI ANNO 1619 HVAD ELLER WI LEFVE ()ELLER VI DØDE DA HØRE WI HERREN TIL. AMEN.

I den katolske tid havde beboerne på Omø levet uden kirke. Øen hørte under Skælskør kirke og havde her sit eget kapel – Omø kapellet – hvortil øboerne måtte rejse til de kirkelige handlinger. Den første kirke, der kan betragtes som et kapel – uden tårn, var bygget af træ og stod kun omkring 25 år til 1601, hvor den blev afløst af en bindingsværkskirke.
Fra den 2. kirke findes i dag en løsholt af egetræ, der er ophængt over indgangsdøren i våbenhuset. Teksten er:ANNO 1601 LOD POVEL HANS(SØN) (O)C NIELS VINTER LOD DENNE KIRKE BYGE.(Tilsyneladende har billedskæreren fortrudt sit andet LOD, idet det ser ud til, at han har forsøgt at slette det igen.)Kirken har været uden tårn, hvorfor der har været et behov for at bygge et mindre klokketårn på kirkegården.Bindingsværkskirken stod et par hundrede år, men forfaldt meget, og i skriftlige indberetninger fra 1739 omtales den ”meget slet, som et øde hus”. I 1744 havde ”vind og vejr så stærk indtræk”, at præsten kun med besværlighed kunne stå på prædikestolen. Under Englandskrigene 1801 – 1814 blev kirken og kirkegården omdannet til et regulært fæstningsværk, og beretninger fra denne tid fortæller, at kirken nu var så nedslidt, at der var et stort behov for en helt ny kirke. Den tredje og nuværende kirke er opført i 1828 på Skælskør kirkes bekostning ved grosserer Harboe fra Skælskør. Kirken består af et langhus og vestvendt tårn, bygget af små gule mursten over et svagt fremspringende fundament, hvori der findes en del marksten. Indgangsdøren til kirken i tårnets vestside. Tårnrummet tjener som våbenhus. Vinduerne har rundbuede jernstel, og kirkens indre har fladt bjælkeloft. Kirken står hvidkalket med trukne gesimser, og den før så karakteristiske lyserøde sokkel er i dag trukket op i sort. Kirken blev restaureret allerede i 1851. Alterbordet af eg stammer sandsynligvis fra 1576, men er omdannet 1828. Altertavlen er fra 1911 og malet af Tony Møller. Der findes en gammel trefløjet altertavle fra 1522, som i dag kan ses på Nationalmuseet (foto af tavlen hænger i våbenhuset). Altersølvet, som stadig er bevaret og opbevares, stammer fra 1576 og hørte til den første kirke på øen, som var bygget af træ. Om den ældste altertavle i Omø kirke, som i dag befinder sig på Nationalmuseet. I Omø Bladet nr. 33 i 1992 kan vi læse beretningen skrevet af Inger Trumpy, der i sin tid var ansat på Nationalmuseet. Inger Trumpy skriver bl.a.:Da Omø fik sin første kirke i 1578 blev den udstyret med en ældre katolsk altertavle. Dette smukke malede triptykon har i dag en fremtrædende plads i Nationalmuseets Renæssanceafdeling, og tavlen er et udmærket kunstnerisk eksempel på den katolske tro og helgendyrkelse, som rådede i Norden inden reformationen. Efter at have gennemgået betydningen af tavlen slutter Inger Trumphy sin beretning med: Det er besynderligt at en nybygget dansk kirke i 1578 udstyres med en altertavle, hvor motiverne er så ærkekatolsk som Omøtavlens. Forklaringen til dette er sandsynligvis, at en mængde katolsk kirkeinventar pludselig blev overflødig ved reformationens indførsel. Omø fik en ny kirke i 1601, og den gamle katolske tavle fra 1522 blev da placeret over kirkens kordør. I tidens løb forfaldt både kirke og den gamle tavle. Da herredsfogeden besøgte Omø i 1829, var tavlens motiv næsten skjult af støv og snavs. Imidlertid mente fogeden, at tavlen burde bevares og sendte den til Oldsagskommissionen i København. På vej til Skælskør regnede det så voldsomt at tavlen blev gennemblødt, men på grund af det tykke lag snavs, var den blevet så imprægneret, at tavlen modstod regnen, og den kan som sagt i dag ses på en fornem plads i Nationalmuseet. Om kirkeklokkerne i Omøs tre kirker er kort at fortælle, at den sidste klokke blev opsat i midten af 1970’erne efter et påbud fra Arbejdstilsynet og med anbefaling af provsten, idet man frygtede, at den gamle klokke ville styrte ned over klokkeren. Den kasserede klokke er anbragt på kirkens loft. I litteraturen kan vi læse, at den første klokke blev anbragt i et trætårn ude på kirkegården - så sandsynligheden for, at Omø har haft tre forskellige klokker - som antallet af kirker - foreligger. Kilde: ø-arkivet Omø

Ansatte

Menighedsråd:

Ole Odsgaard (formand og sekretær)
Husmandsstræde 4, Omø 4230 Skælskør Tlf. 5819 9180
/ 5819 9183

Katja Rasmussen (næstformand + kasserer)

Birgitte Lassen

Edel Frost (kirkeværge), tlf. 5819 9051

Dorthe Melin (kontaktperson

Præst:

Sognepræst Rikke Pedersen Tlf. nr. 6146 2616
Al henvendelse angående dåb, konfirmation, bryllup og begravelse/bisættelse til præsten.
(Kirkebogsføring henvises til kirkekontoret i Skælskør sognehus, Skovvej 1, Skælskør)

Graver: 

Bruno Hansen, 2850 6086

Organist: 

Peter Wang, 9811 5261

Kirkesanger:

 Helene Gerup, 5782 1616

Regnskabsfører:

Dorthe Winther, tlf. 5819 9180
/ 5819 9183

Ønsker du at gøre brug af kirkebil, ring: tlf. 5819 9033

Det sker i Omø Kirke.

Se: www.omoe.net.dk

Præster

Præster på Omø efter 1859

Præster på Omø efter 1859, hvor Omø kirke bliver selvstændig med sin egen ledelse - præsterne virker i denne periode også som lærere ved Omø skole.

1. Bugge, Georg Nicolai: 1859 - 1865
2. Mygind, Hans Jacob: 1865 - 1871
3. Bang, Henrich Vilhelm Theodor Falkenberg *: 1871 - 1876
4. Sørensen, Frederik Christopher Vilsen: 1876 - 1881
5. Brix, Constant Emil: 1884 - 1887
6. Thalbitzer, Viggo Alfred: 1888 - 1899
7. Fleron, Louis Ferdinand **: 1899 - 1902
8. Filskov, Johannes Alfred: 1902 - 1906
9. Jensen, Jens Peder: 1906 - 1916
10. Rasmussen, Albert Peter: 1918 – 1920
11. Hillgaard, Kristen Bøker Kristensen (provst): 1920 - 1925
12. Bredo Johansen: 1925 - 1927 (konstitueret sognepræst - sammenlægningsplaner)
13. Jensen, Jens Peder (Amerika-præsten) ***: 1927 - 1940
14. Lund, Jens: 1940 - 1947
15. Mygind, Carl Peter Marius ****: 1947 - 1971 (fra 1966 betjente Mygind tillige Agersø)

Efter 1971 deler Omø sogn på skift med andre nabosogne præst:

Bent Døssing Hansen (Agersø - Omø): 1971 - 1972
Poul Martin Hansen (Agersø - Omø): 1973 - 1981
Bente Agnete Koch (Magleby - Omø): 1982 - 1995
Trond Anstein Lorentsen (Agersø - Omø): 1995 - 2007
Ingrid Marten Trolle-Monsen (Agersø - Omø): 2008 – 2012
Michael Ravnholt Westh (Agersø – Omø) konstitueret: 2012- 2013
Rikke Pedersen (Agersø – Omø): 2013 –
*) Svigerfar til Nina Bang - Danmarks første kvindelige minister
**) Eneste præst fra denne periode, der blev begravet på Omø kirkegård - gravstenen findes endnu på kirkegården.
***) Ejede en overgang Bethania (gav huset dette navn) for at indrette det til alderdomshjem - men måtte opgive sin ide.
****) Oldebarn af nr. 2
Kilde: ø-arkivet Omø

Guidet bytur

Østergård Dragesvej 3

Også kaldet Sognefogedgården, selvfølgelig fordi gården i en lang årrække husede Øens Sognefoged C.F. Christiansen

Brandstationen, fra midten af 70´erne, tidligere lå den ved kirken, som vi kommer forbi senere. I dag er der et korps af frivillige brandmænd, der betjener sprøjten.

 Det gamle bageri, den seneste bager (4 B) var både bager, barber, bankmand og brandmand,

klipningen blev foretaget når bagningen var vel overstået, på en stol foran ovnen,

hvad der skete når den røde hane galede, er der mange anekdoter om.

 Vejen til Øret, sommerhusområdet med sommerhusene, rensningsanlægget og vandværket, dog med en vis afstand til hinanden.

 Kastanjegården Husmandstræde 23

Den gamle gård er en af byens ældste gårde, alle bygninger er dateret til 1700-tallet.

Gården har været i familiens eje i 6 generationer gennem de sidste 200 år.

I dag er den sommerbolig, men stadig i samme familie.

Bemærk stendigerne som omkranser gården/haverne på ejendommen.

 Lindegård Gadekærsvej 15

Den charmerende gule gård, med stuehus fra 1907, gården er i dag beboet som helårsbolig.

Vejen til højre bag Lindegård fører med til

 Laurinegård Gadekærsvej 11

Laurinegård, der er en smuk gammel gård, hvor både hovedbygningen og længerne stammer fra 1750.

Gården har sit navn efter Laurine Møller, der blev født på gården 1840 og døde 1919. Gården er helårsbeboet

Husmandshuset. Gadekærsvej 9

Det hvide bindingsværkshus med stråtag fra 1750.

Huset havde førhen øens største private lokale, og blev derfor frem til 1906 brugt som ”forsamlingshus”.

 Centralen Gadekærsvej 7

Gårdens flotte hvide stuehus fra 1928 vender ud mod vejen og spejler sig smukt i gadekæret.

En gammel længe fra 1825 vidner dog om, at gården har ligget her længe.

Gården kaldes i dag Centralen, fordi øens telefoncentral lå her fra 1942 til 1972.

 Postgården.  Gadekærsvej 3 inde i hjørnet.

Postgårdender har navn efter Rasmus Olsen, der gik med post i 1890’erne.

I dag er kun stuehuset fra 1900 tilbage.

Førhen var det en tvillingegård, men udlængerne der forbandt gårdene, blev beskadiget under en storm i 1968. De er revet ned i dag.

Viggo Madsens gård/Ninnas hus. Gadekærsvej 1

Gården har navn efter Viggo Madsen, der først i 1930’erne overtog gården efter sin far.  Viggo Madsen blev senere gift med sin husbestyrerinde Ninna. Flere kalder gården Ninnas hus efter hende.

 Kastrupgård. Omø Havnevej 2

En smuk gammel firlænget gård med sort bindingsværk fra 1750.

I 1858 blev gården købt af Julius Kastrup fra Vejrø, der lagde navn til Gården. 1972 blev gården sommerbolig.

Det gamle Andelsmejeri. Omø Havnevej 8

I dag et 2-familieshus. Det blev bygget som mejeri i 1892 af 25 landmænd på øen og fungerede indtil 1966.

I den periode kunne man købe mælk og smør ved mejeriet.

Omø Kirke Omø Havnevej

Kirken er fra 1828. Det er øens tredje kirke, der har ligget to kirke på dette sted – en trækirke, som man i våbenhuset kan se en rest af, hvor der står 1604 og måske har der ligget en i Kirkehavn – det er der mange historier om.

Den nuværende kirke er bygget i gule sten, der senere er kalket hvide.

Døbe fond, prædikestol og stole er fra 1828.

Dåbsfadet fra 1550. Altertavlen er fra 1911 og malet af Tony Møller.

Kirken er et besøg værd og dens historie findes i våbenhuset,

På kirkegårdens bagerste hjørne findes et gravsted og mindesmærke for en ung engelsk flyversoldat, der styrtede i havet, og drev ind til Omø, hans kammerater blev fundet andre steder i Storebælt.

gravstedet holdes af kirkegården.

Der står desuden en gravsten i det andet hjørne sat over en kunstmaler – den er fredet i 100 år.

Det lille sprøjtehus.

Her blev de gamle manuelle brandsprøjter opbevaret.

benyttet frem til midten af 70´erne, hvorefter det blev flyttet til nuværende placering, rammerne var blevet for trange?

Forud blev huset brugt til kapel for kirken, blev så forlænget og ibrugtaget til pumpehus.

Langelændergården. Omø Havnevej 1

Den hvide gård, længen med den sorte port, er dateret 1700-tallet.

Porten blev tidligere brugt til skrivelser fra myndighederne, meddelelser om øens fødsler og døde.

Derfor blev gården førhen kaldt Port gården.

I dag har gården navn efter Kristian Kristoffersen fra Snøde på Langeland, der havde gården fra 1860’erne.

Kærhuset Fyrvej 1

Den mandshøje træskulptur, af Flemming Mundt, det er Niels Christian Hansen, der havde Kjærhuset.

Der blev brugt som model, han boede i huset bag figuren, 

Gården hedder Kjærhuset pga. dens placering ved byens gadekær.

Her spejler den smukke stråtækkede gård med sort bindingsværk fra 1850 sig i gadekæret. Kjærhuset er i dag sommerbolig.

Gadekæret, vandingssted for de omkringliggende – og afvaskningsted for vogne og heste -  et populært område for turister og yndet motiv til kameraet.

Edels Gård Fyrvej 2

Stuehuset er fra 1900, mens de2 lader er fra 1750, Gården var indtil 1903 fæstegård, jorden er i dag bortforpagtet.

Bemærk den velplejede have og stengærdet.

Mathildes hus. Fyrvej 5

Det gule hus fra 1890, var oprindelig en gård, men den blev nedlagt og delt til husmænd i forbindelse med udskiftningen i 1823.

Loen/Valters gård Husmandsstræde 15

I den gamle længe fra 1700-tallet i dag til frokostrestaurant om sommeren, udsmykningen fra 2012 er dekoreret at den Cubanske kunstner William Peres. Han tog udgangspunkt i den nordiske mytologi. Gårdens stuehus er fra 1934. Året rundt er der Bed and Breakfast her.

Violgården Fyrvej 6

Den smukke hvide gård med sort bindingsværk, er blandt Omøs meget smukke gårde. Jorden er bortforpagtet i dag.

Lillebo. Fyrvej 14

Det lille stråtækkede hvide hus med sort bindingsværk fra 1800.

Indtil 1935 var det sammenbygget med øens fattighus. Huset er i dag sommerbolig.

I filmen Guld og grønne skove fra 1958 var der telefoncentral.

Let-Køb/Brugsforeningen Fyrvej 13

Landsbyens købmand.

I 1908 købte en Brugsforening denne ejendom fra 1892, og der blev ansat en fast uddeler.

Forretningen har stadig en bestyrelse, som har ansat en daglig leder.

Med alt til faget hører, bl.a. postkontor, tips og lotto, men en meget stram økonomi, hvor bl.a. støtteforeningen.   

Butikken er en brugsforening med medlemskab.

Kærnehuset. Fyrvej 15

Et lille husmandshus fra 1790.

I filmen Guld og grønne skove fra 1958 var en lille tilbygning og der var posthus.

Præstegården:

Præsten bor fast på Agersø, men har en lejlighed og mødelokaler i præstegården, boligen er lejet ud til privat beboelse, vejen forbi føre frem til et lille sommerhusområde og mosen, og for enden af vejen ligger Omø fyr, bygget i 1892/93 det er 23 meter højt,

det blev lukket for offentligheden i 2005 af farvandsvæsnet på grund af manglende sikkerhed,

 Jordmoderhuset Husmandsstræde 2

Villa fra 1920.

Her boede øens jordemoder i perioden 1920- 1953

Skolen Husmandsstræde 4a 4b

En slørugle af træ af Flemming Mundt, byder os velkommen!

Skolen er fra 1859.

Den gamle lade af bindingsværk blev i 1980 ombygget til klasselokale, sløjdbænk og omklædningsrum.

Hovedbygningen er fra 1859 med skolestue ud mod vejen og lærerbolig i den anden ende, den er bygget af sten.

På gavlen ses 2 friser af keramiker Gerda Østergård.