Information

På Draget finder du øens bedste badestrand, og i klart vejr kan du se sydpå til Lolland.

BØNDERNES FÆLLESJORD

Området er bøndernes fællesjord. Hvert år den 1. maj er der majgilde, hvor alle fællesarealer på øen er til auktion. Der bydes og betales til bylavet, hvorefter vinderne kan benytte jordstykkerne i et år.

PLANTER - DUFT AF NYBAGT RUGBRØD

Engen og diget har mange forskellige planter. I juni måned er det engelskgræs, som danner et lyserødt tæppe. På Omø kaldes de for rugbrødsblomster, da man siger, at de dufter som nybagt rugbrød. I juli begynder gul snerre at sende sin duft ud over engen - den kaldes også Jomfru Marias sengehalm.

På engen ved søen blomstrer den fredede gø- geurt i maj/juni. Efter stormfloden i 2006 var de forsvundet, men de er så småt ved at vende tilbage. Du kan også være heldig at finde hjertegræs. Det findes ikke længere i tidligere tiders store mængder - så lad det endelig stå! Andre planter i området er fx læge-jordrøg, bidende ranunkel, klæbrig limurt, pigæble, sæbeurt og mælder.

FUGLE

På stranden lever strandskader og præstekraver. De lægger æg direkte på sandet, så pas på! I klinten bor digesvaler, der graver ca. 60 cm ind for at lave reder.

DIGET

Diget langs Draget blev etableret i 2014 og er en del af et større digeprojekt med i alt 5 diger.

Klinten

Oprindeligt bestod Omø af to moræneøer. Nordøen var mindre, overvejende sandet og mest kuperet med sit højeste punkt på 24 meter. Sydøen med sit højeste punkt på 11 meter. Langs klintkysten kan man se hvilke materialer klinten er opbygget af og hvordan de er lejret. Omø er rig på forskellige blokke, som indlandsisen har transporteret hertil fra forskellige egne i norden. Øen har været overskredet af isen fire gange, den sidste is kom fra sydlig retning. Derudover er klinten et utroligt spændende sted: Her kan man se store sten med skurestriber og ledeblokke, som er 250 millioner år gamle og som kommer fra Kinnekullen ved Vänerns sydspids. Blokkene hedder derfor Kinnediabas og hører til de vigtigste ledeblokke i nordøstisens moræner. De er lette at kende, fordi de ligner blomkål. En sten, som ligner et stykke spegepølse, hedder Påskallavikporfyr og er let at kende på de store lyse kvartskorn. Andre steder ved klinten findes der basaltsten fra vulkanismen i Skåne, de er ca. 100 millioner år gamle. Scolithussandsten fra Kalmar området, en sten som også kaldes ormerørsandsten. Den er mere end 570 millioner år gammel og er ifølge geologerne et af de tidligste tegn på liv i Skandinavien.