Information

Omø By har status som en af de bedst bevarede landsbyer i regionen.

Byen har bevaret sin oprindelige landsbystruktur med gårde, der ligger tæt i gadeforløb. Der er gadekær, stendiger, landsbyhaver og gamle beplantninger. Gå en tur og se eksempler på den firlængede bindingsværksgård med stuehus, stalde og lade.

FÅ GÅRDE ER FLYTTET FRA BYEN

Øens begrænsede størrelse har betydet, at kun få af byens gårde er blevet nedlagt og flyttet fra landsbyen til det åbne land. Udflytning af gårde og sammenlægning af jorder, der fandt sted i resten af Danmark med landboreformerne i 1790’erne, er derfor mindre tydelig på Omø. Gårde er først og fremmest flyttet til landsbymarken pga. ildebrande i byen. Den nedbrændte gård er derefter genopbygget uden for landsbyen, som fx gården ved badestranden Draget. På de ældste kort over Omø fremgår det, at mange af bøndergårdene allerede findes aftegnet fra slutningen af 1600-tallet.

GÅRDENE HAVDE JORD FORDELT UD PÅ ØEN

Jorden til gårdene var oprindeligt opdelt, så hver gård havde mange mindre jordstykker spredt på øen. På den måde fik hver bonde del i både den gode og den dårlige jord, og i jordlodder egnet til forskelligt brug. Hver gård havde fx et jordlod omkring søen, hvor der kunne skæres rør til tækning af stråtaget. Kreaturer græssede på marker, der ikke blev dyrket, og på strandengene. Jorden var mager på mosen, og det blev sagt, at køerne var tyndere, når de kom hjem efter sommergræsning, end når de blev sat ud.

ARBEJDSFÆLLESSKAB OG STAVNSBÅND

Landsbyfællesskabet var for 250 år siden et organiseret arbejdsfællesskab mellem bønderne i driften af jorden. Beslutninger om driften blev truffet af gårdejerne. Husmænd og tjenestefolk havde ikke del i beslutningerne. Ledelsen af fælles anliggender blev klaret af oldermanden - et hverv der gik på skift mellem bymændene. Omøs bønder var fæstebønder under Godset Borreby indtil stavnsbåndet blev ophævet i 1788. Stavnsbåndet betød, at den mandlige landboungdom var forpligtet til at blive boende hele livet ved godset, hvor vedkommende var født.

Guidet bytur

Østergård Dragesvej 3

Også kaldet Sognefogedgården, selvfølgelig fordi gården i en lang årrække husede Øens Sognefoged C.F. Christiansen

Brandstationen, fra midten af 70´erne, tidligere lå den ved kirken, som vi kommer forbi senere. I dag er der et korps af frivillige brandmænd, der betjener sprøjten.

 Det gamle bageri, den seneste bager (4 B) var både bager, barber, bankmand og brandmand,

klipningen blev foretaget når bagningen var vel overstået, på en stol foran ovnen,

hvad der skete når den røde hane galede, er der mange anekdoter om.

 Vejen til Øret, sommerhusområdet med sommerhusene, rensningsanlægget og vandværket, dog med en vis afstand til hinanden.

 Kastanjegården Husmandstræde 23

Den gamle gård er en af byens ældste gårde, alle bygninger er dateret til 1700-tallet.

Gården har været i familiens eje i 6 generationer gennem de sidste 200 år.

I dag er den sommerbolig, men stadig i samme familie.

Bemærk stendigerne som omkranser gården/haverne på ejendommen.

 Lindegård Gadekærsvej 15

Den charmerende gule gård, med stuehus fra 1907, gården er i dag beboet som helårsbolig.

Vejen til højre bag Lindegård fører med til

 Laurinegård Gadekærsvej 11

Laurinegård, der er en smuk gammel gård, hvor både hovedbygningen og længerne stammer fra 1750.

Gården har sit navn efter Laurine Møller, der blev født på gården 1840 og døde 1919. Gården er helårsbeboet

Husmandshuset. Gadekærsvej 9

Det hvide bindingsværkshus med stråtag fra 1750.

Huset havde førhen øens største private lokale, og blev derfor frem til 1906 brugt som ”forsamlingshus”.

 Centralen Gadekærsvej 7

Gårdens flotte hvide stuehus fra 1928 vender ud mod vejen og spejler sig smukt i gadekæret.

En gammel længe fra 1825 vidner dog om, at gården har ligget her længe.

Gården kaldes i dag Centralen, fordi øens telefoncentral lå her fra 1942 til 1972.

 Postgården.  Gadekærsvej 3 inde i hjørnet.

Postgårdender har navn efter Rasmus Olsen, der gik med post i 1890’erne.

I dag er kun stuehuset fra 1900 tilbage.

Førhen var det en tvillingegård, men udlængerne der forbandt gårdene, blev beskadiget under en storm i 1968. De er revet ned i dag.

Viggo Madsens gård/Ninnas hus. Gadekærsvej 1

Gården har navn efter Viggo Madsen, der først i 1930’erne overtog gården efter sin far.  Viggo Madsen blev senere gift med sin husbestyrerinde Ninna. Flere kalder gården Ninnas hus efter hende.

 Kastrupgård. Omø Havnevej 2

En smuk gammel firlænget gård med sort bindingsværk fra 1750.

I 1858 blev gården købt af Julius Kastrup fra Vejrø, der lagde navn til Gården. 1972 blev gården sommerbolig.

Det gamle Andelsmejeri. Omø Havnevej 8

I dag et 2-familieshus. Det blev bygget som mejeri i 1892 af 25 landmænd på øen og fungerede indtil 1966.

I den periode kunne man købe mælk og smør ved mejeriet.

Omø Kirke Omø Havnevej

Kirken er fra 1828. Det er øens tredje kirke, der har ligget to kirke på dette sted – en trækirke, som man i våbenhuset kan se en rest af, hvor der står 1604 og måske har der ligget en i Kirkehavn – det er der mange historier om.

Den nuværende kirke er bygget i gule sten, der senere er kalket hvide.

Døbe fond, prædikestol og stole er fra 1828.

Dåbsfadet fra 1550. Altertavlen er fra 1911 og malet af Tony Møller.

Kirken er et besøg værd og dens historie findes i våbenhuset,

På kirkegårdens bagerste hjørne findes et gravsted og mindesmærke for en ung engelsk flyversoldat, der styrtede i havet, og drev ind til Omø, hans kammerater blev fundet andre steder i Storebælt.

gravstedet holdes af kirkegården.

Der står desuden en gravsten i det andet hjørne sat over en kunstmaler – den er fredet i 100 år.

Det lille sprøjtehus.

Her blev de gamle manuelle brandsprøjter opbevaret.

benyttet frem til midten af 70´erne, hvorefter det blev flyttet til nuværende placering, rammerne var blevet for trange?

Forud blev huset brugt til kapel for kirken, blev så forlænget og ibrugtaget til pumpehus.

Langelændergården. Omø Havnevej 1

Den hvide gård, længen med den sorte port, er dateret 1700-tallet.

Porten blev tidligere brugt til skrivelser fra myndighederne, meddelelser om øens fødsler og døde.

Derfor blev gården førhen kaldt Port gården.

I dag har gården navn efter Kristian Kristoffersen fra Snøde på Langeland, der havde gården fra 1860’erne.

Kærhuset Fyrvej 1

Den mandshøje træskulptur, af Flemming Mundt, det er Niels Christian Hansen, der havde Kjærhuset.

Der blev brugt som model, han boede i huset bag figuren, 

Gården hedder Kjærhuset pga. dens placering ved byens gadekær.

Her spejler den smukke stråtækkede gård med sort bindingsværk fra 1850 sig i gadekæret. Kjærhuset er i dag sommerbolig.

Gadekæret, vandingssted for de omkringliggende – og afvaskningsted for vogne og heste -  et populært område for turister og yndet motiv til kameraet.

Edels Gård Fyrvej 2

Stuehuset er fra 1900, mens de2 lader er fra 1750, Gården var indtil 1903 fæstegård, jorden er i dag bortforpagtet.

Bemærk den velplejede have og stengærdet.

Mathildes hus. Fyrvej 5

Det gule hus fra 1890, var oprindelig en gård, men den blev nedlagt og delt til husmænd i forbindelse med udskiftningen i 1823.

Loen/Valters gård Husmandsstræde 15

I den gamle længe fra 1700-tallet i dag til frokostrestaurant om sommeren, udsmykningen fra 2012 er dekoreret at den Cubanske kunstner William Peres. Han tog udgangspunkt i den nordiske mytologi. Gårdens stuehus er fra 1934. Året rundt er der Bed and Breakfast her.

Violgården Fyrvej 6

Den smukke hvide gård med sort bindingsværk, er blandt Omøs meget smukke gårde. Jorden er bortforpagtet i dag.

Lillebo. Fyrvej 14

Det lille stråtækkede hvide hus med sort bindingsværk fra 1800.

Indtil 1935 var det sammenbygget med øens fattighus. Huset er i dag sommerbolig.

I filmen Guld og grønne skove fra 1958 var der telefoncentral.

Let-Køb/Brugsforeningen Fyrvej 13

Landsbyens købmand.

I 1908 købte en Brugsforening denne ejendom fra 1892, og der blev ansat en fast uddeler.

Forretningen har stadig en bestyrelse, som har ansat en daglig leder.

Med alt til faget hører, bl.a. postkontor, tips og lotto, men en meget stram økonomi, hvor bl.a. støtteforeningen.   

Butikken er en brugsforening med medlemskab.

Kærnehuset. Fyrvej 15

Et lille husmandshus fra 1790.

I filmen Guld og grønne skove fra 1958 var en lille tilbygning og der var posthus.

Præstegården:

Præsten bor fast på Agersø, men har en lejlighed og mødelokaler i præstegården, boligen er lejet ud til privat beboelse, vejen forbi føre frem til et lille sommerhusområde og mosen, og for enden af vejen ligger Omø fyr, bygget i 1892/93 det er 23 meter højt,

det blev lukket for offentligheden i 2005 af farvandsvæsnet på grund af manglende sikkerhed,

 Jordmoderhuset Husmandsstræde 2

Villa fra 1920.

Her boede øens jordemoder i perioden 1920- 1953

Skolen Husmandsstræde 4a 4b

En slørugle af træ af Flemming Mundt, byder os velkommen!

Skolen er fra 1859.

Den gamle lade af bindingsværk blev i 1980 ombygget til klasselokale, sløjdbænk og omklædningsrum.

Hovedbygningen er fra 1859 med skolestue ud mod vejen og lærerbolig i den anden ende, den er bygget af sten.

På gavlen ses 2 friser af keramiker Gerda Østergård.